Gå til hovedindhold

Program og praktisk

Her kan du finde information om AarhusSkills-arrangementet for 8. klasserne.

Indhold

    Alle elever skal være aktive i løbet af dagen.

    • Alle elever skal besøge to virksomhedszoner, som hver har 7-8 virksomheder. Eleverne har mulighed for at gå til og fra virksomhederne i hver zone og arbejde konkret med at løse små praktiske opgaver, som kendetegner de brancher, virksomhederne repræsenterer. Eleverne er i hver zone i 40 minutter.  
    • Hver klasse må stille med op til 4 hold à 3 elever til SkillStafetten. Denne del af programmet varer cirka en time. Dem der ikke stiller op til SkillStafetten deltager ved at heppe på deres klassekammerater.
    • Sandwich og vand til alle. 

    Der kommer information senere, om de virksomheder, I kan møde.

    Tilmelding

    Tilmeldingen åbner den 5. august. Når I tilmelder jer, kan I vælge, hvilket af tre starttidspunkter, der passer jer bedst: 8:40, 9:00 eller 11:20. Vi anbefaler, at I ankommer en halv time tidligere, så I er klar til start!  

    Der kommer løbende flere informationer, men du kan allerede nu orientere dig i dagens tidsrum.

    Tidsrum 1: 08:40–11:40

    Tidsrum 2: 09:00–12:00

    Tidsrum 3:  10:50–13:50

    Transport til Vejlby-Risskov Hallen 

    Vejlby-Risskov Hallen ligger på Vejlby Centervej 51 i Risskov. Det er nemt at komme til og fra hallen med den kollektive trafik. Bus 1A, 16, 18, 100 og 123 kører lige til døren, og Letbanen (L2) standser på Nehrus Allé, hvorfra der er ca. 15 minutter gang til hallen. 

    Sidst opdateret: 11. juli 2025